St. Vincent og Bequia

Jamen saa er vi paa farten igen! Nu er vi taget fra St. Lucia, hvor vi dog lige stoppede i Soufriere og overnattede i en fantastisk bugt, med krystalklart vand og masser af farverige fisk. Dagen efter tog vi saa til St. Vincent og saa nogle af kulisserne fra Pirates of the Caribbean -filmene. Det skulle ligne Port Royal, Jamaica, men det var nu saa nedslidt og faldefaerdigt at det var lidt svaert at se. Yo ho and a bottle of rum.

Saa tog vi til hovedstaden Kingstown paa St. Vincent, hvor vi saa et gammelt fort, der var bygget for at holde franskmaendene ude engang i 1800 groenlangkaal. Endnu engang en fantastisk udsigt ud over St. Vincent og alle Grenadinerne (en masse smaa oe’er) rigtig Caribbean-style scenarie. Her overnattede vi og tog saa videre sydpaa til Port Elizabeth, Bequia endnu engang en helt fantastisk flot oe. Palmer, hvide sandstrande, hula hula og alt det der jazz. Ja man bliver sgu ikke traet af det, i hvert fald ikke endnu. Igaar var der saa Bob Marley celebration65, og ja det blev fejret paa behoerig vis med masser af LIVE raggae muzak og en haandfuld lokal oel (her hedder de Hairoun).

Idag til frokost fik vi en 2 kilos hummer, som en fisker lige havde fanget, ja man skulle naermest tro at de kun findes i den stoerelse her i Caribien. Uhhhmmmm herligt. Over and out fra Bequia, Caribien. Tid til rum punch…

All-inclusives, cruiseshippers og økoturisme

Er det ikke en fantastisk verden vi lever i ? Vi vil gerne fortælle lidt om to typer folkefærd, som minder en del om hinanden, og som vi oplever næsten hver eneste dag her i Caribien: ‘CRUISESHIPPERS’ og ‘ALL-INCLUSIVES’.

At være ALL-INCLUSIVE betyder, at man hjemmefra (hvor ‘hjem’ primært er Amerika) har købt en pakketur, hvor man udover alm. charterrejse med fly og hotel også får udleveret et ALL-INCLUSIVE armbånd i en flot pang-farve, så man kan fortære alt det mad og drikkelse under hele sit ophold, som man normalt kun tør drømme om.

Så hvorfor ikke tage til Den Dominikanske Republik, ALL-INCLUSIVE style, bo på et super resort som er aflukket fuldstændig fra lokalbefolkningen (for de er jo ikke helt til at stole på), være der i 3 uger uden at se andet end sit kammer, resortets egne restauranter og den tilhørende strand også på resortet, hvor ingen andre har adgang. Skal det så gå vildt for sig, så kan man som ALL-INCLUSIVE tage en bus incl. guide, (naurligvis man skal jo nødigt spørge fremmede om vej) ca. 500 meter ned til et souvenir shoppingcenter, designet kun til de gode ALL-INCLUSIVE resort amerikanere, hvor de kan føle sig sikre og betale 100 gange mere for souvenirs end hvis de købte dem direkte fra de lokale. Ja det er nemlig sådan at souvenir shoppingcenteret er ejet af selvsamme ALL-INCLUSIVE resort som de alle sammen bor på !!! Derved sørger resortet for at holde alle pengene på deres hænder og ingen af dem ender i hænderne på de lokale (det ville jo være forfærdeligt hvis de lokale skulle tjene noget på turisterne og økonomien dermed blev udviklet).

Når de virkelig skal slå sig løs, så kan ALL-INCLUSIVES på deres resort købe en udflugt ud i det eksotiske land de rent faktisk er i. Det kunne f.eks. være en tur til den gamle bydel i hovedstaden, hvor de bliver transporteret i en aircondition nedkølet bus med flere guider ombord (med hvem de er på fornavn og kender familierelationerne), til bestemmelsesstedet. Her bliver de holdt i hånden turen rundt, som max. tager en time, for så er det tid til at komme hjem til resortet igen. Disse ture koster ca. 5 gange så meget som hvis de var købt på et lokalt turistbureau, men for søren da, nej, så ville man jo helt alene skulle bevæge sig ud for resortet for at få det arrangeret. Nej så hellere være trygt ‘derhjemme’. (Helt galt kan det gå, når det regner. Så ser man sure ansigter og fornærmede blikke hele vejen rundt, for når man nu har betalt 30.000 for en tur, så kan det da ikke passe, at det regner – satte jeg ikke hak i en eller anden sol-garanti, da jeg bestilte min ALL-INCLUSIVE tur???)

Resorterne har tilmed organiseret sig således at de importerer alle deres varer fra Amerika så de derved støtter amerikansk økonomi….og ja forresten så er selve resorts’ne jo også ejet af amerikenere. Så alt i alt bliver alle pengene på amerikanske hænder og intet af det kan være med til at hjælpe og udvikle de fattige lokale som rent faktisk bor i landet.

Det andet folkefærd vi har stiftet bekendtskab med er CRUISESHIPPERS. De er helt utrolig nemt genkendelige på deres ultrablege hudfarve, hvide tennissokker i sandalerne trukket helt op til under knæene, en hat af ubestemmelig type dog med en stor solskygge for at beskytte mod den brændende sol, udstryret med kamera om halsen, bæltetaske om maven og masser af American Dollars i lommerne, så der kan købes diamanter, guldarmbånd, strandtasker, sko og ikke mindst turist t-shirts med påskiften I LOVE CARIBBEAN.

Modsat de gode ALL-INCLUSIVES er CRUISESHIPPERS ikke længe på land af gangen og har derfor kun ganske kort tid til at gå løs på duty-free butikerne. Ingen CRUISESHIPPERS tager på tur, de handler bare. Og da tiden er knap i hver havn, er det snedigt organiseret således, at de i de enorme masser og mængder de kommer i, bliver losset af på en kaj, hvor amerikanerne har bygget et duty-free shopping mall. Så behøver de ikke at bevæge sig ud i virkeligheden og alle de skrækkelige oplevelser den ville kunne byde på.

Nye billeder på bloggen

Efter 3 uger i Den Dominikanske Republik og Puerto Rico, har vi nu uploaded nogle flere billeder til bloggen. Der er billeder fra Barbados (hvor vi jo ankom i december), Den Dominikanske Republik samt Puerto Rico. De ligger alle sammen under hver deres faneblad. Sådan vil vi fortsætter med at lægge billedene ud, som tiden skrider frem.

Vi ankom i går aftes til St. Lucia, hvor vi nu igen har indlogeret os på Grand Danois, Freddys båd. Vi bliver ombord nogle uger og sejler sydpå til bl.a. karnevallet i Trinidad, som er Caribiens største, hvilket vi glæder os helt vildt til. På vejen derned lægger vi vejen forbi St. Vincent, Bequia (en af Grenadinerne) og Tobago. Og så kommer der en ny gast ombord (lige nu er vi kun os to og Freddy) i Trinidad, som sjovt nok vistnok er M-L’s veninde Louisabels fætter – verden er lille…

Og så har Anders jo fødselsdag i morgen, hvilket vi begge (måske endda mest Mary-Lou) glæder os helt vildt til Ting og sager er i ærmet og så må vi se hvad der skal ske.

Knus og varme varme pust nordpå fra Mufferne

Smukke hvaler og strenge immigrationsmyndigheder

Det er noget tid siden vi har skrevet sidst, hvilket skyldes at vi ikke har vores egen computer i oejeblikket, og at det er koldt at sidde paa aircondition regulerede internetcafeer og skrive indlaeg. Men efter flere opfordringer kommer her en lille update paa vores rejse. 

Vi efterlod en del af vores oppakning paa Freddys baad i St. Lucia soendag for 2,5 uge siden og floej til den Dominikanske Republik, hvor vi var i 2 uger. Lige nu er vi i Puerto Rico, hvor vi skal vaere en uge i alt foer vi igen flyver til St. Lucia og moedes med Freddy.

Den Dominikanske Republik er en af de stoerre oeer her i Caribien og deler oeen Hispaniola med Haiti. Vi valgte primaert at tage herop for at se hvaler. Det er nemlig saadan at alle Pukkelhvaler (som slet ikke har nogen pukkel, men som hedder saadan fordi de krummer ryggen lige inden de laver dybdedyk – lidt falsk varebetegnelse…) der befinder sig i de nordatlantiske farvande er dominikanere! Hvert aar kommer hele den nordatlantiske bestand af pukkelhvaler nemlig til den Dominikanske Republik for at foede (altsaa dem af dem der var gravide) og for at reproducere sig (resten af bestanden).  Hvalerne er draegtige i praecis et aar, saa alle de smukke damehvaler der aaret foer var heldige at finde sig en freak han-hval der hoppede paa dem, de foeder saa aaret efter i bugten ud for halvoen Samana i den Dominikanske Republik mens alle deres faetre, kusiner, broedre og andre venner de svoemmer rundt omkring dem og kigger paa. Og alt dette sker fra januar til marts hvert evigt eneste aar. Derfor var der naermest garanti for at se en hval eller to, da vi tog paa whale watching. Og vi saa da ogsaa nogle fine eksemplarer med flotte store halefinner, som stikker lige op i luften inden de dykker ned. Billeder af dette vil vi laegge i en Dom Rep billedmappe naar vi har vores egen computer igen.

Ellers hyggede vi os bare og slappede af paa halvoen Samana, og saa skete en af de helt store ting her i livet ogsaa – Anders var for foerste gang i sit liv oppe og ride paa en hest! Marie-Louise er jo en gammel hestepige, saa det var meget stort. Nu var det godt nok ikke en sort hingst, men blot et lille gulligt oeg af en pony, men alligevel…  Det kommer der helt sikkert ogsaa billeder ud af! Naa men grunden til denne kovending i Anders’ liv var, at det var en del af en tur ud af se et fint stort vandfald. Vi var ogsaa paa en tur i en nationalpark med speedbaad (og med en chauffoer som godt kunne lide at teste de 2×150 hestekraefter der drev os frem) ind i mangroveskove og ind i flere huler som den oprindelige befolkning – Tainoerne – boede i. Alle Tainoerne blev hurtigt udryddet af spanierne, da de ankom hertil, saa der er intet Tainoblod tilbage i Dom Rep. Til gengaeld miksede spanierne og slaverne (0g efterkommerne), saa i modsaetning til f.eks. Haiti hvor franskmaendene ikke miksede med afrikanerne, saa er de meget lyse i huden i Dom. Rep., eller Coffee with Milk, som vores guide i nationalparken sagde det.

I hovedstaden Santo Domingo tullede vi bare rundt i den gamle bydel Zona Colonial og var faktisk ogsaa finkulturelle og tog paa Museum for moderne kunst. Det var ogsaa her vi var, da der var jordskaelv paa Haiti. Caribien er jo stort, men faktisk var vi blot 262 km. vaek fra Port-au-Prince og altsaa landfaste med Haiti, da det skete.

Nu har vi saa vaeret i Puerto Rico i et par dage. Puerto Rico er ikke den 51. stat i USA, men er en del af en Commonwealth aftale med USA, hvilket ogsaa betyder at de amerikanske immigrationsmyndigheder styrer showet, naar man ankommer. Dem sloges vi med i et par timer i havnen hvor vi ankom (vi sejlede med et stort skib hertil fra Santo Domingo), hvor vi blev sat i karantaene, laast inde i et rum. Vi er ikke helt sikre paa om de troede vi var terrorister eller pirater…. Vi haaber selvfoelgelig det sidste! Sagen var at vi ikke havde registreret os hos de amerikanske myndigheder 72 timer inden vi kom, hvilket man skal naar man skal ind i USA. Det viste sig dog, at vi egentlig ikke behoevede det, eftersom det er under to aar siden, at vi har vaeret i USA sidst (hvilket vi dog faktisk ikke vidste), men fordi vi begge har skiftet pas siden, saa var det  hele noget vaerre rod, og det blev ikke bedre af, at vi ikke havde nogen billet til at komme ud af landet med. Den havde vi foerst taenkt os at koebe efter et par dage i landet, men det kan USA jo altsaa ikke lide! Vi blev derfor noedt til at bilde dem ind, at der kom nogen og hentede os i deres private lystyacht… ellers havde de sendt os tilbage til den Dominikanske Republik igen, det naaede vi rent faktisk at vaere en smule nervoese for om de ville, men det gik altsaa efter et par timer.

San Juan, hovedstaden i Puerto Rico, er helt fantastisk! Vi har nu vaeret her i et par dage hvor vi har gaaet og koert (paa Segways!!) rundt i den gamle bydel. Modsat den gamle bydel i Santo Domingo er det enormt godt bevaret og restaureret her i San Juan, hvilket naturligvis skyldes amerikanerne, som har ‘haft’ oeen siden 1898, da de vandt krigen over spanierne. Der er to gamle forter, som staar fuldstaendig endnu, hvoraf det ene har vaeret brugt saa sent som under 2. verdenskrig.

Selvom vi brugte hele dagen i gaar paa historisk byvandring for os selv og paa museer, saa kunne vi ikke dy os i dag, da vi fandt et sted, hvor vi kunne komme paa en to timers guided bytur paa Segways. Nu kan vi jo ikke laegge billeder ind, men dem der ikke ved hvad en Segway er, kan se dem her http://www.segway.com/. Det var totalt grineren at droene rundt paa dem, selvom der var en maksimumhastighed paa 5 miles i timen. Det var ligefoer, at vi spurgte om vi ikke kunne leje dem i 4 dage i stedet for den bil vi har lejet fra i morgen, hvor vi vil koere rundt paa oen. Der er en ‘Ruta Panoramica’ tvaers over oen, som skulle vaere rigtig smuk. Vi skal ogsaa paa Barcardi distelleriet, som ligger i eksil her i Puerto Rico efter Castros revolution paa Cuba, og saa skal vi se verdens stoerste radioteleskop paa et astronomisk observatorium og vi skal ud og vandre i regnskoven. 

Den 1. februar flyver vi saa tilbage til St. Lucia og hopper paa Freddys baad igen og sejler med ham sydpaa til St. Vincent, Grenadinerne, Grenada og Tobago for at ende i Trinidad til karneval d. 15-16. februar.

Vi haber I alle har det godt derhjemme og kan holde varmen… Vi kan jo se, at det stadig sner og sner og ifoelge paalidelige kilder har det endnu ikke vaeret plusgrader i januar. Behoever vi at sige, at vi ikke savner det, naar vi sidder i 30 graders varme og kigger ud over vandet paa den oe som paastaar at have opfundet baade salsaen og pina coladaen???

Mange knus og tanker fra Anders og Marie-Louise

Jordskaelv paa Haiti

Kaere alle bekymrede,

Som nogle af jer ved saa befinder vi os nu i Den Dominikanske Republik paa oeen der hedder Hispaniola. Oeen deles af baade Den Dominikanske Republik paa den oestlige del samt Haiti paa den vestlige del. Selvom at vi var relativt taet paa jordskaelvet igaar, saa maerkede vi kun meget svage rystelser og har det begge godt!!! Saa vidt vi er orienterede saa har Den Dominikanske Republik undgaaet oedelaeggelser af enhver art.
Da jordskaelvet ramte befandt vi os i hovedstaden, Santo Domingo, men er nu taget videre nordpaa til Samana. Samana er en lille bade by der er kendt for whale watching. Saa vi glaeder os meget til at se flere hvaler…

Haaber at I alle har det godt derhjemme!
Kh Marie-Louise og Anders

Tre uger på St. Lucia

Nu er der kun en dag til vi tager videre fra St. Lucia efter tre uger både med meget afslapning men også med rigtig fede oplevelser. Vi tog fra Rodney Bay ned længere sydpå til byen Soufriere et par dage efter juleaften, hvor vi var i præcis en uge, og det var en rigtig oplevelsesrig uge. Vi valgte selvfølgelig at tage både til og fra Soufriere på en søndag, hvor busserne åbenbart ikke kører, så vi skulle med taxa fra Castries til Soufriere. Det er megadyrt at tage taxa her, så det var en udskrivning på 300 kr til taxa begge veje, hvilket er penge vi godt kunne have brugt bedre, men på vej derned vidste vi ikke, at busserne ikke kørte søndag, og på vej tilbage igen, VILLE vi bare tilbage.

En af de lidt mindre heldige oplevelser i Soufriere var de mange myg på vores kammer, som M-L jo har en naturlig og helt ustyrlig tiltrækningskraft på. En morgen vågnede hun op med 20-3o bid på hver læg, hvilket må have været nogle bedbugs af en art, da de kløede helt vildt, og hvor myggestik forsvinder efter et par dage, så havde hun stadig de kløende bid 5 dage efter attacket, og myggestikkene kom stadig hver nat i en lind strøm, selvom vi sov under net. Det får man bare totalt svip af længden, hvilket også var en af grundende til at vi bare gerne ville tilbage nordpå til sidst (mikset med et toilet der lugtede af tis, og at vi efterhånden havde set alle sights i miles omkreds).

Men ellers var Soufriere en supergod oplevelse. Byen ligger ca. midt på øens vestkyst, og der er mange smukke naturoplevelser omkring byen. Bare taxaturen derned var fantastisk smuk, og vi sad bare og gloede ud af vinduet på bilen og sagde ‘nej, prøv at se’ hele turen. St. Lucia er en vulkansk ø, så der er meget bakket og vejene snor sig op og ned og ud og ind, og der er samtidig meget grønt og frodigt og vi kørte bl.a. gennem øens største bananplantage. Bananer er øens næststørste produktion kun overgået af turisme (naturligvis).

Den nok største oplevelse i Soufriere var at bestige Gros Piton (Big peak), som er en spektakulær bjergformation på 2600 fod. Det spektakulære består i, at den ligger helt ned til vandet og at den har en lillebror (Petit Piton, altså Small peak) meget tæt på, hvilket giver et helt fantastisk syn (se billede fra vores nytårsaften). Hiket op og ned af Gros Piton var en tur på ca. 4 timer, ca. 2 timer op, 1½ time ned og så ½ time hvor vi nød udsigten fra toppen. Det var en helt fantastisk oplevelse, da det virkelig er en ‘nature trail’ – altså trin der er lavet af naturen selv og blot stabiliseret af folk fra en forening der arbejder med naturbeskyttelse. Det var en meget smuk og Indiana Jones agtig tur.

Vores guide, Alvin, tilbød os ligefrem at kalde på sine chipmunks, hvis vi gik kolde inden vi nåede toppen Opturen var hård rent konditionsmæssig (hvad for en kondi?), man tabte hurtigt pusten og havde brug for mange små pauser undervejs. Nedturen var derimod hård for benene, og M-L havde totalt geleében, da vi kom ned igen (Anders havde vist også men er for hård til at indrømme det ) Men det var det hele værd! Udsigten ud over øen fra toppen af bjerget var helt fantastisk, og man kunne se hele øen fra nord til syd.

Petit Piton kan man også bestige, men det er en meget hårdere tur, da bjerget er meget stejlere. Alvin fortalte at man skal bruge reb nogle steder og myndighederne fraråder ligefrem at man bestiger det. Ellers havde vi naturligvis gjort det dagen efter!

Andre udflugter inkluderede en tur til Sulphur Springs, som er en halv-aktiv vulkan man kan gå ind i, som stinker af rådden æg. Der badede vi også i nogle naturlige mineralbade, men supervarmt vand, da det er opvarmet af vulkanen. Vi var også en tur i en rigtig fin botanisk have. Der var godt nok lukket, da vi først fik stenet os derned d. 1. januar, men vagten lukkede os ind alligevel og gav os en rundtur. Det er i det hele meget kendetegnende for folk her på St. Lucia – de er enormt venlige og gæstfri mennesker.

Tilbage i Rodney Bay har vi ikke lavet så meget andet end at få ordnet en masse praktisk med flybilletter, e-mails, penge mv. Og så det næsten allervigtigste… vi har fået kontakt til en dansker, som lejer sin båd ud hernede fra British Virgin Islands. Så nu har vi fået lavet en aftale med ham om, at vi kan leje hans båd i en periode på 8 uger, fra midten af februar til midten af april. Vi er SÅ glade og lettede, da det jo var det det hele handlede om, da vi tog afsted – at vi ville sejle rundt hernede i vores egen båd. Det er en ret stor båd med tre dobbeltkøjer og to toiletter, så vi modtager gerne besøg Otis flybillet er allerede købt.

Planen er nu, at vi flyver til den Dominikanske Republik i morgen søndag og er der et par uger, hvorefter vi vil være en uges tid i Puerto Rico. Herfra vil vi flyve tilbage ned til St. Vincent og forhåbentlig sejle med Freddy sydpå til Grenadinerne, Tobago og Trinidad, hvor Caribiens største karneval løber af stablen d. 15-16 februar. Herfra vil vi så flyve til Tortola, hvor vi overtager båden og så sejler vi ellers rundt på alle de nordlige og nordøstlige øer af dem der hedder Lessser Antilles (det kræver vist lidt at man kigger på kort for at kunne se hvad der sker, så vi har sat et ind nedenfor) – Fra Virgin Islands i vest til Martinique i Syd. Den overordnede plan er herefter at slutte af med tre uger på Cuba og en uge i Miami, men lad os se hvad der sker, vi vil helst ikke planlægge for meget fast jo.

Og så lige en lavpraktisk kommentar her til sidst. De kvikke har måske luret det, men bloggen er nu opdelt sådan at ‘historierne’ altså selve bloggen ligger under den fane der hedder HJEM (meget irriterende at man ikke kan ændre den titel), og billeder fra hvert sted vi har været ligger under en fane med navnet på øen.

Godt Nytår på Ladera Resort

Nytåret fejrede vi på det fantastiske Ladera Resort. De har 2 slogans som de fuldt ud lever op til: A view with a room og Above and Beyond. Det er et luksus resort som ligger perfekt placeret lige mellem de to store bjergtoppe Gros Piton og Petit Piton (St Lucias nationale stolthed, som også er med i deres flag).

Det blev en perfekt aften med 7 retters menu og dans til live band.

Udpluk fra menuen:
Taster: Fruit Gazpacho & Coconut Scallop Cappuccino
Appetizer: Cinnamon Smoked Duck served on a caramelized papaya salad with a lime pepper oil 
Soup: Duo of island Shellfish soup, Creole Shrimps and lobster Callaloo
Entre: Grilled filet mignon served on a mushroo ragout and a potato pancake with a ginger medera jus
Entre: Fresh island lobster sauteed with local herbes toped with shrimps caviar salsa served on a scallop risotto and perl vegetables with a champagne emulsion
Dessert: Cocoa espresso trio – Cocoa mousse,  frozen espresso and mascarpone mousse

Det er et absolut MUST at få en sundowner på netop dette resort, da solnedgangen er mellem de to ‘Pitons’ og er den smukkeste vi nogen sinde har set (location, location, location…). Vi tog derfor op på resortet allerede ved 17-tiden, hvor vi tomlede og blev samlet op af en flink mand i en pick-up, som alligevel skulle samme vej.  

Ladera er virkelig et luksusresort, og priserne fulgte med, hvorfor vi havde sponsor på denne aften. Så tusind tak til Oti for at have hjulpet os med at få så dejlig en nytårsaften. Vi tænkte meget på alle jer derhjemme, og var glad for over sms’er og telefonsamtaler at mærke, at vi også blev tænkt på.

Godt nytår til alle derhjemme!
- Anders og Mary-Lou

Juleaften, Caribbean-STYLE

Så blev det endelig juleaften i Caribien også, og det blev fejret med den fulde bestæning fra turen over atlanten samt Freddys kone Kerstin og papsønnen Tobias.

Juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt…

Julemiddagen blev til med slid og slæb, for der var ca 100 grader og både Niels og Anders (Bageren) svedte tran. Til gengæld var der rum punches til den helt store guldmedalje, juletræ og igen fællessang til langt ud på natten, denne gang med endnu en dygtig guitarist i det Tobias også spiller og synger. Det var vist meget heldig at Vladimir (russisk spion på nabobåden i havnen) ikke fejrede jul ombord…

I juledagene hernede har stort set alt været lukket, så vi har bare slappet af på hotellet og dalret en smule rundt (Freddy og crew tog videre sydpå mod Tobago allerede d. 25.). Nu glæder vi os til at tage videre i dag længere sydpå på øen til byen Soufriere. Heroppe nordpå hvor vi har været er der utroligt turistet og det er her, hvor alle bådene fra ARC’en (racet over atlanten, som vi fulgte) lægger til. Byen (Rodney Bay Village) er derfor primært et væld af restauranter og barer og ikke særlig ‘ægte’. Længere sydpå er der langt mindre turistet og smuk natur (St Lucis er en vulkanø), så nu skal vi se noget af det mere rigtige Caribien.

Svømmetur juleaften

Husk at skriv en hilsen eller kommentar

Hej Alle,

Vi har nu med hjælp fra IT-eksperter i DK, løst problemet med kommentarene, så nu må I meget gerne sende os en hilsen eller skrive en kommentar. De skulle nu blive postet med det samme I skriver dem.

Ha det godt!

Jul på St. Lucia

Så ankom vi til St. Lucia ! Øen er lidt større end Barbados og ca 100 sømil derfra. Det tog os godt og vel 20 timer at sejle hertil og vi er nu afmønstret Grand Danois.

Det blev til en fantastisk afskedsmiddag ala Kaptajn Freddy (coq-au-rum), med dertil hørende lokal øl (piton-lager) og mere rom selvfølgelig.

Vi regner med at blive på St. Lucia i 3 uger, således at både Jul og Nytår bliver her på øen. Juleaften fejrer vi med Freddy og resten af besætningen og nytårsaften ved vi ikke rigtig endnu hvor skal fejres. Freddy sejler nemlig mod Tobago med Familien.

Rigtig god jul til alle hjemme i Danmark

PS Det er lidt svært at komme i julestemning her på St. Lucia da solen skinner fra en skyfri himmel og her er 30 grader

Her bor vi nu, så der kan slappes af efter den lange overfart….det har vi fortjent.