Så er freden ved at være forbi, og vi får nyt input fra Mikkel, som lander i aften. Det er nok meget godt og sundt, når det kommer til stykket, for vi er virkelig kommet ned i et meget meget stille og roligt gederen mode, hvor vi har ligget i samme havn den sidste uge og bare læst bøger og aviser (pyt med at de er tre uger gamle), sovet middagslur, stået sent op, set film, spillet yatzy og 500, hørt musik, spillet guitar, været til søndagsbarbecue på Shirley Heights, løbet en enkelt tur, handlet lidt ind etc. Når man nu remser det op på denne måde, så lyder det jo rent faktisk som om, at vi har haft lidt for mange ting for i den sidste uge, så vi må hellere komme lidt længere ned i gear sammen med Mikkel
Planen er, at vi sejler til Montserrat en af de nærmeste dage, som blandt andet kan byde på en off-limits zone, der dækker halvdelen af øen efter et kæmpe vulkanudbrud i 1997. Måske når vi også til Barbuda – Antiguas søsterø inden vi skal hente Mia og Henrik på næste tirsdag d. 6., hvilket vi jo også glæder os sindssygt meget til.
Nå men mange hilsner fra Anders og Mary-Lou i Caribien, og så håber vi at I efterhånden kan mærke alt det sol og varme vi har telepateret hjem til jer de sidste par måneder.
- and a bottle of rum!
Løbet en tur………. hvad sker der – jeg troede I drak jer i hegnet
Kys og kram Sandra
Jeg havde da Anders´s løbesko med hjem. I har telepateret rigtig dejligt vejr her hjem, så nu overrejer jeg at gå i haven, bare en lille smule.
Kærlig hilsen Oti
NU KOMMER VI FOR FANDEN!!!!!!!!!!!
Så kom dog for fanden!!!!!!