Vulkaner og sea creatures

Så er Mikkels besøg ved at være forbi hernede, og det har igen været et par uger med fest og farver! Mikkel lagde godt ud den første aften med at tage del i vores ongoing bomb contest, som startede på Freddys båd i Trinidad med Martin, og som bare bliver mere og mere udviklet og raffineret. Mikkel lagde en helt ny stil for dagen, som vi ikke har set før med hans nu legendariske mavebomber! Det er nu ikke fordi, at bomberne bliver særlig høje af den grund. Om det så er Mikkels teknik, der ikke er helt på toppen, eller om det er mavebombekonceptet, der bare ikke duer, det er vi stadig lidt usikre på. Men der er ellers masser af style og finesse over bomberne, hvilket jo også er vigtig parameter man bliver målt på udover højden.

Mikkel nyankommet - helt kridhvid men klar til at give den gas

Efter at Mikkel lige havde vænnet sig til the motion of the ocean, ved at vi bare lå i havn de første par dage, så sejlede vi til Montserrat, en vulkansk ø der ligger ca. 6 timers sejlads fra Antigua. Og det er ikke hvilken som helst vulkansk ø, det er faktisk en ret syg vulkansk ø, da vulkanen på øen er ’levende’ eller hvad det nu hedder, og jævnligt er i udbrud. Faktisk steg der en svag røg op af den under hele vores besøg på øen, men det udviklede sig dog ikke til en syg eksplosion, selvom det ville have været lidt sejt at se.

Vulkanen på Monserrat - not dormant

I 1995-1997 var der så store udbrud, at mere end halvdelen af øen for det første er en stor exclusion zone, da der er risiko for at det bliver overdækket med aske, lava, sten og hvad vulkanen ellers kan finde på at sprøjte ud, hvis den går amok igen. Men for det andet så er det også exclusion zone, fordi den netop gik ekstra meget amok der tilbage i 90’erne. Det var vi oppe at se, ved at vi kørte op på toppen af et andet bjerg, hvorfra vi kunne se udover den sydlige del af øen, og det var altså et fantastisk syn! At der er en linie, der bare skærer sig igennem landskabet, hvor der på den ene side er grønt og frodigt og på den anden side bare er helt brun-gråt med døde træer, forladte huse, ingen vegetation, og det eneste liv der er, er nogle geder, køer, grise og får, som ikke helt har forstået det der exclusion zone koncept.

Og så får man samtidig lidt dårlig samvittighed over at stå der og synes, at det ser fantastisk ud, for de mennesker der har boet på den del af øen, hvilket inkluderede hovedstaden, hvor langt de fleste har boet, har jo mistet alt hvad de ejede og havde, da deres hjem blev oversvømmet af aske og lava. Det må have været forfærdeligt, og for mange var det så uoverskueligt at skulle bygge en ny tilværelse op, at de fraflyttede øen. Mange tog til England, Canada og til nogle af de andre caribiske øer, og befolkningstallet faldt i årene efter de store udbrud fra 11.000 til 2.000. Så er det altså svært for myndighederne, at få det hele op at køre igen, og få sparket en genopbygning igang. Man besluttede, at hvis det faldt helt ned til 1.000 indbyggere, så ville man ’lukke’ øen. En del mennesker fra de andre caribiske øer så dog nogle muligheder i Monserrat, så pga. en stor tilflytning fra Jamaica, Trinidad og mange andre øer, er befolkningstallet nu oppe på 4.000.

Og særligt Jamaicanerne har gjort det ’godt’. Så selvom de kom til øen uden så mange penge og uden dyr, så er de for eksempel dem, der sælger mest kød på øen overhovedet. De har nemlig godt luret, at de der dyr, som tuller omkring i exclusion zonen, de ikke har nogle ejere længere, så dem får de lige hapset, slagtet og solgt. Sweet deal for Jamaicanerne.

Taget af et hus, dækket af aske og gammel lava

På vejen tilbage til Antigua havde vi en helt speciel sejlads. For første gang overhovedet har vi oplevet, at der stort set ingen vind var. Der var heller ikke noget strøm af betydning, så vi fik Atlanterhavet at se med havblik. Det var helt specielt, når man er vant til bølger og blæsevejr konstant. At der var havblik betød så også, at der var ekstra gode muligheder for at spotte dyr i vandet, som vi ellers normalt godt kan have overset, da sådan et lille skildpaddehoved nemt kan gemme sig bag en bølge. Og vi var rigtig heldige den her dag. Først så vi netop en skildpadde, som lå i overfladen og trak vejret. Den var ret stor, nok i hvertfald med et 60-70 cm langt skjold. Men dernæst så vi fandeme en humpback whale!! Det var jo hvad vi i den Dominikanske Republik betalte masser af penge for at komme med en tur ud at se, og her midt i det hele så vi så selv ryggen og halen af en hval. På vores tur i den Dominikanske Republik lærte vi, hvordan man skal holde øje med dem, så man spotter dem, når de igen kommer op og skal trække vejret. 4 gange så vi i alt den her hval være oppe.

Det var fantastisk! Men mens vi kigger en sidste gang efter den, spotter vi en rygfinne kun ca. 20 meter bagved båden. Vi ser den flere gange indtil den til sidst forsvinder, og tager det umiddelbart for at være en delfin. Da vi så sidder og snakker lidt om det, så var det sgu nok ikke en delfin. For delfiner har vi jo set en del af, og de er altså  for det første normalt nysgerrige og legesyge og ville have svømmet med os ved siden af båden og sprunget lidt rundt, og for det andet svømmer de normalt i flok, og det her var bare en enlig finne der kredsede lidt. Så sandsynligheden for at det har været en haj var altså ikke helt lille! Det forhindrede selvfølgelig ikke de gæve pirater i at slukke motoren og tage en svømmetur i det blikstille dybe vand. Godt at Mor Birthe ikke vidste det på forhånd…

Tilbage på Antigua har vi slappet af, hygget os, forfinet vores bombeteknikker og set frem til at Henrik og Mia skulle komme… i går… men ja de kommer altså først i morgen, da der lige var lidt vanskeligheder ved at finde papirerne derhjemme… Men altså nu kommer de, og det glæder vi os bare SÅ meget til. Og så bliver det en rigtig syg fest i morgen aften, for samtidig med at det er velkomstfest for Henrik og Mia, så er det også Mikkels sidste aften, så det er også afskedsfest for ham. Vi lægger Caribs på køl og mikser rumpunches og så skal vi ellers give den gas, palance og danse til Lady Gaga, som er blevet det helt store hit her på båden efter Mikkel har haft musik med herned.  

Madlavning og dans til Lady Gaga kan sagtens forbindes

Som sædvanligt håber vi, I også har det godt derhjemme, at de værste vinterdepressioner er ved at være overstået, og at I har nydt påsken.

Mange knus fra Anders og Marie-Louise