Cruising the US highways (in stead of the oceans)

Vi kan lige klemme en sidste røverhistorie ind (dog uden billeder, sorry) her på bloggen mellem vores powershoppingture og vores liggen på stranden her på South Beach i Miami. Her er herrefedt! Så har vi ikke sagt for lidt. Vejret er lige så lækkert som i det rigtige Caribien, og shoppingmulighederne er cirka tusind gange større. Hvor usandsynligt det end lyder, har vi faktisk ikke rigtig købt noget som helst i de sidste seks måneder andet end shorts og andre nødvendigheder. Så det kom ganske naturligt til os at fylde poserne op de første par dage her (blandt andet en iPad…), hvor vi bare har strollet rundt, har været til mexicansk gadefest (noget med at mexicanerne d. 5. maj en eller anden gang smed franskmændene på porten), har ligget på stranden, og booket en convertible Mustang… Intet mindre kunne gøre det, når vi i morgen skal på road trip til Key West, hvor vi så skal køre 2×4 timer. Det bliver megafedt og extravagant.

Rollin’ in my 5.0 With my rag-top down so my hair can blow The girlies on standby waving just to say hi Did you stop no I just drove by Kept on pursuing to the next stop I busted a left and I’m heading to the next block The block was dead Yo so I continued to A1A Beachfront Avenue Girls were hot wearing less than bikinis Rockman lovers driving Lamborghinis…..

Vi ankom til Miami i forgårs efter at have været en lille uge på St. Croix (en af de gamle danske øer), hvor vi tog til et par dage efter, at Mia og Henrik var taget hjem igen. St. Croix var ret cool, der var masser af gammel dansk kulturarv at kigge på, og så var der ingen cruiseshipturister i hovedbyen Christiansted, hvor vi boede. Det var bare superherligt. Alle de skide cruiseshipturister og deres diamant-powershopping, og hvad det ellers betyder for mangel på ’lokal kultur’, har vi altså fået nok af, så det var fedt at komme til en helt anden slags ø.

Sidste aften på St. Croix var vi til Crab Race, hvilket var en stor succes. Det går ud på, at man ’køber’ eller rettere lejer en eller flere hermit crabs (for dem der ikke ved det, er hermit crabs krabber der har neglet sig et sneglehus, som de bruger som skjold, da de synes det er meget federe end deres egen skal), som så konkurrerer mod en masse andre hermit crabs i et race, der handler om at de skal krabbe ca. 1 meter ud af en cirkel. Vi havde troet at krabberne bare ville sidde der og kigge, og at det ville tage 100 år for et løb at blive afholdt (og der var rigtig mange deltagende krabber…). Men nej, de pilede afsted ud af startcirklen og hen til målcirklen. Altså lige bortset fra dem, der aldrig fik benene ud af sneglehuset og så temmelig livløse ud. Det var totalt fjollet og så samtidig rigtig sjovt, og endnu en god anledning til at drikke nogle Blackbeard Ales på Fort Christian Brew House, hvilket er Virgin Islands eneste mikrobryggeri, som laver rigtig gode øl. M-L havde vurderet krabberne der var at vælge imellem, og havde nøje udvalgt tre krabber som fik skrevet navn på ryggen, vi navngav dem hhv. Dr. Gonzo, Raoul Duke og så bonuskrabben Fritz. Dr Gonzo og Raoul var mindre krabber, som lod til at have masser af energi, og efter de første par løb var det også dem, vi satsede mest på, da det hele tiden var de mindste krabber der vandt. Men i næstsidste løb kom den store krabbe Fritz ud af starthullerne og vandt over de ca. 100 andre krabber. Vi var ellevilde og vi vandt et gavekort til en bar på 25 USD. Det kunne vi godt nok ikke bruge til noget, da vi skulle afsted næste morgen.

Nu er vi så i Miami, hvor det hele tiden har været planen, at vi skulle slutte vores rejse af. Det har dog hele tiden været noget der jo lå laaangt ude i fremtiden, da vi jo ligesom først skulle krydse et Atlanterhav, sejle rundt med Freddy til de sydøstlige caribiske øer, rejse rundt alene i Puerto Rico og den Dominikanske republik, sejle rundt på egen hånd i de nordøstlige caribiske øer og jomfruøerne og have i alt fire besøg fra Danmark. Men nu er det nu, og vi må sande, at der kun er en uge til vi lander i København igen. Vi kan se, at termometeret derhjemme har svært ved at svinge sig op over de 12 forkølede grader, hvilket absolut ikke huer os. For det første vil vi jo fryse helt vildt når vi nu er vant til 30-35 grader, og for det andet er vores varme tøj pakket langt ned i nogle kasser, som står i en kælder langt ude på landet. Men hvis vi nu bare tager mange par shorts, mange lette toppe og mange klipklapper på på en gang, mon så vi kan holde varmen?

Vi er i øvrigt hjemløse de første tre uger efter vi lander, da vi har forbarmet os over vores lejere, som skal flytte ind i det hus de har fundet 1. juni og gerne lige vil have en uges tid til at male. Men flere mødre har (vistnok) allerede redt op til os og regner med hyppige besøg i begyndelsen, og så står dørene (vistnok) heldigvis åbne hos flere af dem, som vi holder allermest af hjemme i København. Ellers så glæder vi os da (lidt) til at komme hjem igen og se nogle af de allermest savnede dagen efter vi er landet om fredagen (begge nygifte i vores fravær og den ene også højgravid!), og mange af de faktisk lige så savnede om lørdagen, hvor Camilla og Mia hoster en velkommen-hjem fest for os, hvilket vi er rigtig glade for, når nu vi ikke rigtig selv kan det.

En sidste hilsen fra paradis – vi ses om en uges tid!

Knus fra Anders og Mary-Lou